Jeg har altid interesseret mig for hudpleje og cremer - måske fordi min mor altid har plejet sin hud og passet godt på den. Så længe jeg kan huske har hun fået månedlige ansigtsbehandlinger og hun havde altid lækre produkter i flot emballage stående fremme på badeværelseshylden. Når vi skulle på ferie pakkede hun hele molevitten ned og tog med - cremer, skintonic, ansigtsrens, bodylotion, deodoranter, parfume, solcremer, bodyscrub. Hele badeværelset! Og jeg var så misundelig. I min lille toilettaske havde jeg en tandbørste og en hårbørste. Og da jeg blev lidt ældre: en deospray. Jeg glædede mig til at blive voksen og få en ligeså fyldt toilettaske som min mor. Med lækre cremer! Så da jeg blev gammel nok, gik jeg helt amok. Min hud ændrede sig i puberteten, ligesom alle andres. Jeg fik lidt bumser, men ikke meget. Jeg holdt det nede med Clearasil-produkter og dækkede det med pudder og concealer. Men i takt med at jeg blev ældre, blev det værre. I starten af tyverne da de fleste af mine veninder igen havde fin hud, slog min helt ud. Jeg købte spandevis af dyre produkter - gerne mærker som jeg kendte fra min mor: Biotherm, Clarins og Lancome. Men det hjalp ikke.. Så lærte jeg at der var noget der hed hudtyper - og at man skulle købe produkter efter sin hudtype. Så jeg skiftede det hele ud til Cliniques akne-serie som kortvarigt hjalp. Men så fik jeg tør hud.. Jeg blev sur og ked af det - det her hudpleje var jo en jungle! Drog slukøret ned i Matas og blev vejledt til at skifte et par af mine cremer ud til noget mindre "skrapt". Nu begyndte min hud at fedte igen. Som om den ikke kunne ånde. Jeg var efterhånden træt af at smide penge efter dyre produkter som kun kortvarigt havde effekt. Jeg følte at min hud aldrig blev bedre, og jeg skulle bruge mere og mere foundation for at dække den ind. Jeg begyndte at få kommentarer som "ej, hvor er det synd for dig at din hud ser sådan ud" eller "heldigvis ser man det ikke så meget på grund af dine fregner". En fyr har sågar refereret til mig som 'den bumsede pige'.
En dag faldt jeg over en profil på instagram. Hun delte ud af sin viden om hudpleje - nøj, hun var klog! Jeg fik øjnene op for at der findes INGREDIENSER i hudpleje - ligesom i en bageopskrift. Hvad er det der gør en creme fugtgivende? Hvilke ingredienser bekæmper bumser og urenheder? Hvad skal man bruge hvornår? Og hvilke ingredienser skal man holde sig fra hvis man har en bestemt hudtype? Jeg blev så glad og lettet! Det her måtte betyde at jeg nu selv ville få nemmere ved at gennemskue hudplejejunglen - for jeg var efterhånden træt af at produkter som "akneserum" og"talgregulerende cremer" osv. ikke hjalp min hud, på trods af deres løfter herom! Jeg lærte hurtigt at "hyaluronsyre" næsten havde kongelig status, at "salisylsyre" var min ven når det kom til at bekæmpe urenheder og at A-vitamin var et must. Jeg skiftede igen hele min badeværelseshylde ud - og mere til. Hvad jeg før kunne have på 1 hylde, fyldte nu 3. Min kæreste begyndte at kommentere på min - efterhånden kæmpe - beholdning af hudplejeprodukter - om jeg virkelig havde behov for flere produkter? Min hudplejerutine bestod nu af MINDST 2 slags serum morgen og aften - og helst 4 forskellige hver dag. Det begyndte at tage overhånd. Og jeg vidste godt hvorfor. Min hud slog stadig ud - jeg fik ikke den der super-hud som jeg forestillede mig at jeg ville få. Mine hudorme på næsen var der stadig - og jeg slog stadig ud. Jeg fik store, røde, ømme bumser og det kløede forfærdeligt. Så jeg kradsede og pillede - og resultatet? Det blev jo kun endnu værre.. Jeg beskyldte nu mig selv - for nu vidste jeg jo hvilke ingredienser jeg skulle gå efter og stadigvæk hjalp det ikke.. Hvorfor skulle det være så svært?
Jeg havde i omkring 1 års tid leget med tanken om at videreuddanne mig indenfor hudpleje - så jeg én gang for alle kunne få styr på det! Og fordi det virkeligt interesserede mig nu! På trods af at jeg synes hudpleje var en jungle, syntes jeg også at det var ENORMT spændende, og jeg kunne nørde det i timevis. Jeg ønskede at blive endnu klogere på hele hudplejebranchen og finde vejen ud af den her jungle. Men uddannelsen var dyr, og det skulle passe med mit fuldtidsjob. Med skiftende vagter og særligt mange nattevagter, virkede det hele uoverskueligt. Så jeg lagde det på hylden - men det rumsterede konstant i mine tanker. Da jeg skiftede job og dermed arbejdstider som udelukkende gav mig dagvagter, vidste jeg at jeg nu skulle slå til! Mine undskyldninger for hvorfor jeg burde lade være, var ved at slippe op. Med sommerfugle i maven tilmeldte jeg mig uddannelsen til kosmetolog og hudterapeut - og pludseligt var jeg i gang. Hvad jeg troede ville blive hårdt, bekom mig egentligt lettere end jeg havde forestillet mig. Næsten hver dag sad jeg troligt og læste lektier, løste opgaver og tog eksamener efter arbejde. Jeg havde en deadline for hvornår jeg ville på skoleophold, og jeg havde absolut ingen tid at spilde.
Dagen for skoleophold - træningslejr - kom og jeg glædede mig som et lille barn til at nørde ansigtsbehandlinger, voksbehandlinger, bryn og vipper osv. Vi skulle øve på hinanden, og analysere hinandens hudtyper. Jeg glemmer aldrig den dag - for den dag lærte jeg en meget vigtig lektion om min egen hud. Jeg lagde mig på briksen, kom under luppen og min underviser sage "Du har stressakne (hormonel akne) - du renser ikke din hud, gør du vel?" Jeg blev målløs. Renser min hud? RENSER min hud?! Jeg har pakket en hel kuffert udelukkende til mine hudplejeprodukter og så lignede min hud noget der ikke blev plejet. Are you f.... kidding me?! Her lærte jeg hele humlen i hudpleje. Du kan passe og pleje din hud nok så meget, du kan købe nok så mange at de gode produkter med de rigtige ingredienser i. Men analyserer du din egen hudtype forkert, og dermed ikke anvender de rigtige produkter med rigtige ingredienser som passer til din hudtype, kan du gøre mere skade end gavn...
Og så sidder du sikkert og tænker at det her jo er logik for burhøns. Og det er det måske også. Men at analysere sin egen hudtype er svært - og efterfølgende at skulle udlede en behandlingsplan er endnu sværere. Man kan ikke være objektiv omkring sig selv. Jeg lærte på skoleopholdet en vigtig lektie: Jeg havde overbehandlet min hud, stresset den. Brugt alt for aktive ingredienser, og for mange forskellige på én gang! Behandlingen af stressakne er helt modsat behandling af almindelig akne. Jeg skulle bruge produkter til sart hud. Beroligende produkter. Fugtgivende og helende produkter. Og var der noget jeg OVERHOVEDET ikke ejede - så var det dét! Jeg syntes sådanne produkter var kedelige.. De gjorde jo ingenting.. Men efter min ansigtsbehandling med en beroligende, fugtgivende maske, mærkede jeg en tydelig forskel på min hud. Mine medstuderende kommenterede i ét væk at min hud så helt anderledes ud - de kunne se en forskel - den havde fået ro! Og jeg kunne mærke en forskel! Det kløede ikke længere, gjorde ikke ondt længere og så knap så rødt og hævet ud.
Den dag lærte jeg den vigtigste lektie som jeg dagligt arbejder ud fra i min klinik: Årsagsbehandling fremfor symptombehandling! Det er så pokkers vigtigt at undersøge HVAD der er årsag til de udfordringer du oplever med din hud - fordi din behandling afhænger af det! Mit mål er at hjælpe dig til at få samme "aha"-oplevelse som jeg har fået med min hud, og dermed vise dig vejen ud af junglen igen. Jeg håber vi ses!
Kærligst Jeannette.
Indsend en kommentar